Nyheder 12. juli 2018

Sillerslev Strand, badedyr

by Sillerslev Posten

Badedyrene er søsat ved Sillerslev Strand

Frivillige fra Sillerslev og et par repræsentanter fra Assels Sillerslev Beboerforeningen mødtes på stranden, de fik lagt en plan, Morsø kommune gav et tilskud til cement m.m., hvorefter arbejdet med at støbe forankring kunne sættes i gang. Forankringsklodserne blev transporteret ned til vandkanten, hvor de skulle tørre færdig før søsætningen.

Badedyrene ved Sillerslev Strand er nu søsat og klar til brug takket være et stort arbejde fra de gæve gutter (ingen nævnt, ingen glemt)

 

 

 

SIKKERHED OG ORDENSREGLER

Enhver benyttelse af badedyr/vandlegeredskaber sker på eget ansvar.

 

Badedyr/vandlegeredskaber er tilvejebragt af en gruppe frivillige, og ved brug af badedyr/vandlegeredskaber accepterer du samtidig, at der ikke kan rejses noget erstatningskrav, hverken i tilfælde af ulykke, skade, bortkomst, drukning eller andet. Dette gælder uanset om skaden helt eller delvist kan tilskrives selve badedyr/vandlegeredskaberne eller mangler herved.

 

Vanddybden ved badedyr/vandlegeredskaber er ca. 1 – 1½ meter ved middel vandstand, men kan i perioder være anderledes. Er man i tvivl, kan vanddybden tjekkes via dmi.dk/hav/maalinger/vandstand.

 

Pas på linerne og ankrene under vandet.

 

Badedyr/vandlegeredskaber må kun benyttes fra solopgang til solnedgang.

 

Badedyr må ikke benyttes af børn under 6 år.

 

Børn under 12 år må kun opholde sig ved badedyr/vandlegeredskaber ifølge med en voksen.

 

Hold øje med vindretning og – styrke samt øvrige vejrforhold. Er der tvivl bør badedyr/vandlegeredskaber bruges med særlig omtanke – eller slet ikke.

 

Brug kun badedyr/vandlegeredskaber ifølge aftale med voksne.

 

Det er ikke tilladt at opholde sig på badedyr/vandlegeredskaber med alkohol i blodet.

 

Vær opmærksom på, at der ikke er for mange personer på badedyr/vandlegeredskaber ad gangen.

 

Vis hensyn og pas på hinanden.

Leave a comment

*

*